Helle Witte christiansen og Kristine Inez Birkedal
Vores historie
Vores rejse har sine rødder i den italienske muld såvel som den mønske. Vi har begge boet, studeret og arbejdet i og omkring Firenze. Her har vi med palet og hammer fundet hver vores vej ind i den kunstneriske metier.
Helle har arbejdet med maleri og Kristine med mosaik som udtryksform.
Vi mødte hinanden på Møn hvor vi hurtigt fandt ud af at selvom vi hver især havde mange ideer kunne vi se projekter hvor vi kunne drage fordel af at kunne bruge vores respektive forcer i fælles konstellationer.
Vi har siden vores første møde på Møn videreuddannet os hver især i den terapeutiske og spirituelle retning, hvor Kristine er blevet kunst- og ergoerapeut og Helle har specialiseret sig i reiki og healing.
Vi vil på denne måde med vores viden om maleri og mosaik, terapi og spiritualitet skabe et unikt rejsekoncept, hvor naturen og kunsten bliver redskaber til at opnå øget selvindsigt. En rejse i ind i en verden af selvindsigt, harmoni og skønhed.
Helle om sig selv:
Jeg hedder Helle Witte. Jeg hjælper mennesker med at blive stærkere til at tegne skitser og opbygge billeder, som de kan bruge til at male unikke, personlige billeder, der brænder igennem og fanger beskuerens interesse. Så kan de stå frem som kompetente kunstnere med selvtillid og overbevisning om at have deres helt personlige udtryk samtidig med at viden om teknik og materialer på plads.
Jeg er vokset op i Vangede, hvor jeg gik på Rudolph Steinerskole. I min afgangsopgave skrev jeg om kunst og design og i løbet af min research til opgaven opdagede jeg, at Italien var der hvor jeg skulle videreuddanne mig. Jeg havde et dybt ønske om at lære at male figurativt og lære både traditionelle og moderne maleteknikker.
Jeg tog afsted med en plan, der var ret enkel: En au-pair stilling hos en ældre dame, der boede midt i Firenze, Renæssancens vugge og højborg, lære sproget (hurtigt) og året efter søge ind på de kunstskoler jeg nu kunne finde i årets løb. Ting tager tid, men... 2 år senere blev jeg optaget på kunstakademiet i Firenze, den højeste læreanstalt inden for kunst. Jeg havde bestået optagelsesprøven, en uges eksamener i alt fra arkitektonisk tegning, kunsthistorie til relief, croquis og grafik. På italiensk vel at mærke, Puih. Og jeg elskede det.
Alligevel søgte jeg flere udfordringer
Jeg havde hele min barndom søgt tilflugt i min fantasi og mit forarbejde til at male foregår stadig stort set i et mentalt rum, hvor jeg visualiserer det jeg vil male, flytter rundt på elementerne og bytter farverne ud inden jeg kaster mig over lærredet og maler, uden skitser. Det har jeg siden opdaget er en formidabel form for kreativ meditation, hvor virkeligheden ikke findes. Jeg har fundet måder at guide denne form for kreative meditationer.
Kristine om sig selv:
Kunst og kreative aktiviteter har siden jeg var barn været en del af mit liv. Jeg er vokset op i en verden hvor pensler, papir, garn og alskens materialer altid var tilgængelige og de udgjorde en stor del af min og min søsters hverdag. Min mor malede og min far designede møbler og rum. Jeg har altid følt, at det var det naturligste at gribe til en pensel og et papir når jeg ville fortælle om mit liv og følelser. Når verden blev uoverskuelig eller der var oplevelser, jeg ikke forstod, greb jeg farver og papir og tegnede mig ud af min fortvivlelse. På den måde kom jeg igennem mine forældres skilsmisse, da jeg var ti år gammel. I min teenager periode tilbragte jeg min fritid på københavnske kunstmuseer. Jeg kunne sidde i timer foran lærreder, der i sine udtryk gengav det kaos af følelser som mit indre bar præg af. Eksempelvis oplevede jeg at Jens Søndergårds enorme malerier af Vesterhavet kunne bruges til at genspejle den måde, jeg som teenager havde det. Jeg følte mig set og forstået. Det der er svært at sige med ord, blev forløst med billeder og skulpturer. Jeg er således vokset op med den kreative kommunikationsform som en naturlig, overskuelig og konstruktiv måde at forstå hinanden på, som skaber indsigt, forståelse og empati.
Denne erfaring har hjulpet mig livet igennem. Jeg har arbejdet med kunst og kunsthåndværk og har efterfølgende bygget terapeutiske uddannelser ovenpå. Først en ergoterapeutisk for at erhverve en grundig neurologisk viden om de processer som der sker i hjernen nå den bliver udfordret kreativt og kognitivt og efterfølgende en kunstterapeutisk uddannelse for at erhverve erfaring om praktiske kunstterapeutisk forløbs betydning.
Jeg arbejder ud fra hypoteser baseret i empowerment og positiv psykologi. Min tilgang til mennesker er at øget selvindsigt giver det bedst forankrede fundament for et aktivt liv. Jeg ser det som min ultimative opgave at give deltagerne værktøjer, der giver dem en større forståelse af egne kompetencer og potentialer.
Jeg er uddannet kunstner og kunsthåndværker med mosaik som speciale. Jeg har desuden en master i Kunstterapi fra universitetet Pablo de Olavide, Sevilla. Fokus har igennem hele mit arbejdsliv drejet sig om at forøge menneskers livskvalitet gennem kreative aktiviteter og den personlige betydning, som de har for hver enkelt.
What we are up to on Instagram…